EN NY APP DER ÅBNER BYEN

Byen er ikke så ligetil at bruge for os alle sammen. Det vil vi gerne lave om på.

Glad Tur er en ny bruger til bruger baseret app, der skal gøre det lettere for mennesker med handicap og deres pårørende og venner at orientere sig om mulighederne for adgang til by- og kulturliv. Med Glad Tur kan man altid nemt og hurtigt orientere sig om tilgængeligheden ved spisesteder, cafeer, butikker, parker, museer, idrætsaktiviteter, kulturinstitutioner og meget mere. Man kan se andre brugeres anmeldelser af steder, og selv anmelde steder, så andre brugere kan få glæde af det. Anmeldelserne giver overblik over fx adgangsforhold, støjniveau, om der er gode toiletforhold, parkeringsforhold og så videre. Og du kan målrette informationen ud fra lige netop dine behov.

 

VI SKAL SE MERE TIL HINANDEN

Netop fordi Glad Tur er baseret på brugernes anmeldelser, er det vigtigt, at der bliver anmeldt mange steder. Så jo flere vi er – med og uden handicap – der anmelder steder i Glad Tur, jo mere overskueligt bliver det for mennesker med handicap at komme ud og være med.

Derfor, download Glad Tur og anmeld de steder, du alligevel bruger i din by. Du kan ogå anmelde steder her på siden. Så bidrager du til et rigere, gladere og mere inspirerende bybillede for os alle sammen, fordi vi bliver flere, der bruger byen. Jo mere vi ser til hinanden, jo mindre ser vi også hinandens forskelle.

Android Playstore Download